2021 - Kampen om Norden – undergang og revanche

I Røg og Brand – Slaget i Femern Bælt, 1644
- Foredragsrække

Vikingeskibsmuseet udbyder i løbet af efterår og vinter 2021 en række foredrag knyttet til særudstillingen I Røg og Brand. Her vil militærhistorikere, skibsarkitekter, museumsfolk og andre eksperter fokusere på de mange små og store historier, der knytter sig til søslaget mellem Danmark og Sverige i Femern Bælt.

Tidspunkt: 19.30
Varighed: ca. 60 min.
Pris: 135 kr. + 15 kr. gebyr – dækker både foredrag og entre

Vikingeskibshallen åbner 30 min. før foredragets start og er åben en halv time efter. Her vil der være mulighed for at se udstillingen samt udforske bøger, souvenirs mv. der knytter sig til udstillingens tema i museumsbutikken.

Antallet af billetter der sælges til foredraget følger myndighedernes Covid-19 restriktioner.

Skibsgryde og foredrag

Før foredraget serverer Café Knarr skibsgryde inspireret af besætningernes sidste måltid ombord på de tre skibe, der gik tabt under søslaget.

Middag, Café Knarr: 18.00 – 19.00
Foredrag: 19.30
Varighed: ca. 60 min.
Samlet pris: 234 kr. + 15 kr. gebyr – dækker skibsgryde, foredrag og entre (drikkevare er ekskl. prisen).Billetter til spisning kan købes op til 10 dage inden foredraget.
I tilfælde af for få solgte billetter til middag i Café Knarr aflyses spisningen, og den del af billetten refunderes.


Foredragsrække

Onsdag 1. september 2021
Kampen om Norden – undergang og revanche
David Høyer, historiker
Da den danske og svenske flåde tørnede sammen i Femern Bælt 1644 var det kulmininationen på næsten 250 års rivalisering. Slaget blev et vendepunkt i magtbalancen i Norden og markerede undergangen for den danske stormagtsposition. Tiden der fulgte var præget af utallige krige udløst af danske drømme om revanche. Roskilde Domkirke har siden Margrete 1.’s begravelse fungeret, næsten uden undtagelse, som kongernes gravkirke. Skabt med ambitionen om at understøtte ideen om en dansk ledet nordisk union, Kalmarunionen fungerede kirken frem til 1700-tallet som et tydeligt monument over danske kongers ambitioner om at dominere norden. Med udgangspunkt i de danske kongegrave fortæller historiker David Høyer om de dansk-svenske krige fra Kalmarunionen 1397 til Englandskrigene

Onsdag 6. oktober 2021
Trediveårskrigen og Torstensonfejden i europæisk perspektiv
Hans Christian Bjerg, historiker
Militærhistorikeren Hans Christian Bjerg vil i foredraget i hovedtræk redegøre for Trediveårskrigens forudsætning, forløb og følger, og herunder for hvorledes denne krig i form af den såkaldte Torstensonfejde også udviklede sig til en søkrig mellem Danmark-Norge og Sverige, der endte med slaget ved Femern 13. oktober 1644.

Onsdag 3. november 2021
Skibsbyggeri i 1600-tallet, belyst gennem arkæologiske skibsfund
Christian Lemée, arkitekt MAA
I starten af 1600-tallet besad det dansk-norske kongerige Europa’s største krigsflåde. Under sin 52 år lange regeringstid fik Christian 4. bygget hen ved 60 nye skibe, og dertil anvendtes indkaldte specialister. Arkitekt Christian Lemée vil, på grundlag af arkæologiske skibsfund, fortælle om de forskellige skibstyper og byggemetoder, som fandtes i starten af 1600-tallet og forklare, hvordan det dengang var muligt at bygge store skibe uden brug af tegninger og beregninger. Vi kommer næsten helt ind på 1600-tallet skibsværfter.

Onsdag 1. december 2021
Ornamenter og galionsfigurer på flådens skibe i 1600-tallet
Jens Riise Kristensen, bygningskonstruktør
1600-tallet var skibsdekorationernes guldalder. De lange galioner i stævnen, og navnlig de høje agterspejle, gav store muligheder for billedskærer og malere. Kongens skibe blev sejlende gallerier "til Rigets Ziir og Reputation". En fortælling om viden og kultur. Og om magt.

Onsdag 5. januar 2022
Søkrig fra Renæssancen til den Kolde Krig
Jakob Seerup, historiker
Søkrigshistorien afspejler menneskehedens teknologiske og konstruktionsmæssige fremskridt gennem århundrederne. Skibe og våben ændrede karakter i takt med at materialer og teknologi og videnskabelig indsigt åbnede muligheder for det. Alligevel kan man pege på nogle konstante faktorer, der hele tiden har løbet som en understrøm under søkrigshistorien. Det er blandt andet Danmarks geostrategisk vigtige placering ved indsejlingen til Østersøen. Når hollænderne engagerede sig i nordisk magtpolitik i 1600-tallet, så skete det ud fra nogle af de samme overvejelser, der gjorde at de trådte ind i NATO-alliancen. Museumsinspektør Jakob Seerup fra Bornholms Museum prøver at trække de lange linjer helt op til vores egen tid.

Fredag 28. januar 2022
Havets slagmarker - søkrig fra vikingetid til renæssance
Rolf Warming, arkæolog
Før udviklingen af det svære søartilleri i renæssancen, blev slagets gang på havet afgjort af voldsomme entringskampe og maritim nærkamp. Mange af disse søslag udkæmpedes stort set som almindelige landslag ved brug af landmilitære styrker, men efterhånden udvikledes der flere teknologier og taktikker, der omdannede skibene til avancerede maritime krigsmaskiner. I dette foredrag dykker vi ned i havets slagmarker mellem ca. 1000 og 1600 e.Kr. og belyser væsentlige udviklinger i taktik fra vikingetidens sammensurrede kampplatforme til renæssancens flydende fæstninger. Foredraget lægger særligt vægt på søkrig under 1400- og 1500- tallet, som var højdepunktet for de spektakulære entringskampe, samt flere af de unikke orlogsskibe der er bevarede fra denne periode i Norden, herunder Gribshunden (1495), Mary Rose (1545) og Jydehaderen/Mars (1564).